Den Digitale Julekalender

Fra Det Digitale Bibliotek til jer.

5. december – Film på Nettet

Indsendt af Det Digitale Bibliotek

Valentino2 "Film skal ses i biografen", det kan dog godt blive svært, hvis man har hang til gamle klassikere, men så kan nettet hjælpe.

Classic Cinema Online har du mulighed for et gensyn med en række af de ældre, udenlandske filmklassikere, både filmmusicals, Spagetti Westerns, tegnefilm og mange andre genrer.  De er dog uden undertekster, til gengæld er det nemt, du vælger blot din film, og afspilningen går i gang med det samme.

Er du mere til nutidige film, så tjek Filmstriben.dk, som i øjeblikket tilbyder mere end 200 kvalitetsfilm gratis til dig og din sofa – Blockbuster har virkelig fået en hård konkurrent. Desværre kan der godt være problemer med at få Filmstriben.dk til at spille sammen med pc'en, men du hente en vejledning her, som hjælper dig gennem de værste faldgrupper.