Den Digitale Julekalender

Fra Det Digitale Bibliotek til jer.

20. december – Gæsternes egne hotelvurderinger

Indsendt af Det Digitale Bibliotek

Zoover Vi har nok alle prøvet at side enten med rejsebranchens trykte kataloger eller på deres netsider og læse deres egne beskrivelser af det hotel, vi er i færd med at booke til ferien. Inden afgang er man overbevist om, at det er et luksushotel, man har booket, men virkelighen viser sig tit at være en anden, når man når frem til rejsemålet.
Vil du undgå at havne i samme situation næste gang, du booker hotel, så prøv at tjekke hotellet og/eller rejsemålet på Zoover.dk, inden du bestiller. På Zoover.dk kan du finde vurderinger af over 200.000 overnatningsmuligheder verden over.  Vurderinger er givet af tidligere gæster, så her er råt for usødet. Ikke alle anmeldelser er på dansk, men du har mulighed for at få dem oversat med et klik på knappen Oversæt bedømmelse.
image
Tripadvisor er en amerikansk hjemmeside med over 30. mio. anmeldelser fra rejsende, men uden mulighed for oversættelse af brugerevalueringerne.
Foruden anmeldelser rummer begge hjemmesider kort, guide til seværdigheder og andre brugbare tips.